På pladsen
Du kommer ikke til at kede dig
“Rødgaard Camping tilbyder et væld af aktiviteter for hele familien.“
Padel
En sjov ketcher sport for alle aldre!
Fanø’s første Padel bane står nu klar.
Tidligere kaldet padeltennis i Danmark, er en sport, der bedst beskrives som 50% af det bedste fra andre ketcher – og batsportsgrene og 50% sjov, adrenalin, makkerskab og hyggeligt samvær.
Sporten er let at komme i gang med og appellerer derfor til en bred gruppe af udøvere.
Vi glæder os meget til at byde jer velkommen!
Legeland
På Rødgaard Camping har vi et 150 m2 stort indendørs legeland med masser af skæg og ballade for de yngste. Gå på opdagelse i det store 3-etagers softplayområde hvor der er et væld af tunneller, gange og rutchebaner.
Sjov oplevelse for alle børn under 12 år. Gratis for Rødgaard Campings små gæster. Gæster, som ikke bor på campingpladsen, kan købe adgang mod et ekstra gebyr.
Åbningstider Legeland
Vi har lukket om vinteren
(åbningstider +45 75163311)
Legeplads
Udenfor ligger den sejeste legeplads for de små campister. Her er både kravlenet, rutschebaner, klatrevæg, gynger, klatretårn, hoppepuder, trampolin og en super lang svævebane!
På Rødgaard Camping har vi to udendørs legepladser.
Området er et populært mødested – og det er nemt at finde nye kammerater. Her summer der af liv i de lyse sommeraftener.
Gæster, der ikke bor på Rødgaard Camping, kan tilkøbe sig adgang til legepladsen
Se Video fra campingpladsen.
Cykel-udlejning
På Rødgaard Camping er det muligt for vores gæster, at leje cykler.
Vi har både almindelige og El-cykler, så alle kan være med.